Frederikshavn White Hawks

Frederikshavn hænger på i istoppen

White Hawks nedlagde Rungsted i Metal Ligaen i ishockey efter storspil af målmand

Daniel Olsson Trkulja blev dobbelt målscorer i Frederikshavns hjemmesejr mod Rungsted.
Daniel Olsson Trkulja blev dobbelt målscorer i Frederikshavns hjemmesejr mod Rungsted. Arkivfoto: Martin Damgård

Opdateret kl. 21:25

ISHOCKEY: Frederikshavn White Hawks rejste sig flot efter fredagens nederlag i Aalborg, da de onsdag aften besejrede Rungsted 3-1 på hjemmebane. En stærk målmandspræstation af Tadeas Galansky og skarphed foran målet gjorde forskellen i en ellers ganske lige kamp.

Daniel Olsson Trkulja åbnede målscoringen blot tre sekunder før 1. periodes udløb, da han i powerplay sendte en retur fra gæsternes målmand i nettet.

2. periode var kun fire minutter gammel, da Sebastian Brinkman tæt under mål øgede til 2-0, og selvom Rungsted fik reduceret på en omstilling, så sørgede Daniel Trkulja for en 3-1-føring inden sidste periode.

Rungsted pressede på i dele af en målløs 3. periode, men Frederikshavn stod imod.

Sejren betyder, at White Hawks rykker frem på pointmæssig omgangshøjde med Aalborg Pirates på andenpladsen i Metal Ligaen - dog har de spillet én kamp mere. Onsdagens modstandere fra Runsted er ligeledes på 12 point, mens SønderjyskE topper rækken.

Frederikshavn White Hawks - Rungsted Seier Capitals 3-1
  • Ishockey, Metal Ligaen
  • Periodecifre: 1-0, 2-1, 0-0
  • Mål: 1-0 Daniel Olsson Trkulja (19.57), 2-0 Sebastian Brinkman Andersen (26.04), 2-1 Nick Moutrey (29.05), 3-1 Daniel Olsson Trkulja
  • Udvisninger: Fr.havn 3x2 min, Rungsted 3x2 min.
  • Tilskuere: 964

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden