Frederikshavn White Hawks

Frederikshavn udmanøvreret på hjemmeis

SønderjyskE har fået en stærk start på sæsonen, og fredag aften gik det ud over White Hawks

Fansene måtte fredag aften drage slukørede hjem fra Frederikshavn White Hawks' hjemmekamp.
Fansene måtte fredag aften drage slukørede hjem fra Frederikshavn White Hawks' hjemmekamp. Arkivfoto: Claus Søndberg

ISHOCKEY: Fredagens sene hjemmekamp i Metal Ligaen i ishockey var lige til glemmebogen for Frederikshavn White Hawks.

Gæsterne fra SønderjyskE hev en 4-0-sejr med hjem til Vojens, og det kunne der ikke indvendes noget imod.

SønderjyskE førte 1-0 efter 1. periode, og i 2. periode satte de for alvor skabet på plads. Først med to scoring i powerplay til 1-0 og 2-0 og siden slukkede William Haag med sin anden scoring i kampen lyset til 4-0 for sønderjyderne.

Frederikshavn White Hawks fik i 3. periode sat en prop i gæsternes offensiv, men de kunne heller ikke selv score, og så fes stemningen stille og roligt ud i hallen.

Det var White Hawks' anden kamp i den nye Metal Ligasæson, og de to opgør har givet henholdsvis en sejr og et nederlag. Næste opgave er Rødovre, hvor spillerbussen mandag sætter kursen mod.

Frederikshavn White Hawks - SønderjyskE 0-4
  • Ishockey, Metal Ligaen
  • Periodecifre: 0-1, 0-3, 0-0
  • Mål: 0-1 Villiam Haag (06.28), 0-2 Charlie Combs (23.24), 0-3 Nikolaj Krag-Christensen (26.04), 0-4 Villiam Haag (36.34)
  • Udvisninger: Frederikshavn 7x2 min., SønderjyskE 9x2 min.
  • Tilskuere: 1022

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden