Sport

Fremstormende skihåb udvider sejrssamling med ny disciplin

Storslalomspecialisten Alice Robinson vandt søndag sin første World Cup-afdeling i Super-G.

Alice Robinson ses her under søndagens konkurrence.
Alice Robinson ses her under søndagens konkurrence. Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix

Newzealænderen Alice Robinson er blandt den absolutte verdenselite i storslalom, men hun behersker også den lidt hurtigere alpine disciplin Super-G.

Det beviste den 24-årige skiløber søndag, da hun vandt en World Cup-afdeling i Super-G på en piste i St. Moritz.

Det var hendes syvende World Cup-sejr i karrieren og hendes 21.-plads på podiet.

Alle hendes tidligere sejre og podiepladser har dog været i storslalom, men nu har hun bevist, at hun også kan kæmpe med om de sjove placeringer i en anden disciplin.

Hun var marginalt hurtigere end franskmanden Romane Miradoli og italieneren Sofia Goggia i søndagens konkurrence.

Den amerikanske stjerne og veteran Lindsey Vonn snuppede fjerdepladsen.

Alice Robinson har nu hentet tre World Cup-sejre i sæsonens indledende fase, og hun stryger dermed op på andenpladsen i den samlede World Cup.

Kun skidronningen Mikaela Shiffrin har skrabet flere point sammen.

Newzealænderen er tidligere ungdomsverdensmester i storslalom, og hun debuterede i World Cuppen, da hun var bare 16 år.

Foruden World Cup-sejrene er hendes bedste resultat på seniorniveau en andenplads i storslalom ved VM tidligere i år.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden