French Open-mester kæmper sig videre i Australian Open
Barbora Krejcikova fra Tjekkiet var i problemer i kamp mod lettisk spiller, men fik vendt truende nederlag.
Barbora Krejcikova fra Tjekkiet er videre til fjerde runde i Australian Open efter en sejr på 2-6, 6-4, 6-4 over Jelena Ostapenko fra Letland.
Krejcikov, der i 2021 vandt French Open, er seedet til at nå semifinalen i grand slam-turneringen i Melbourne, men hun var tæt på at ryge ud i kampen mod Ostapenko, der også har en grand slam-titel på sit cv - French Open i 2017.
Første sæt vandt Ostapenko i overbevisende stil, og i andet sæt var hun foran 3-1, før Krejcikova svarede igen ved at bryde modstanderens serv to gange og vinde sættet.
I det afgørende tredje sæt lagde Krejcikova ud med at bryde Ostapenkos serv og sikrede sig en plads i fjerde runde ved at vinde 6-4.
- Dagens kamp var virkelig hård og virkelig svær. Jeg måtte grave dybt for at få denne sejr, siger Krejcikova.
I fjerde runde skal hun op mod Victoria Azarenka fra Hviderusland. Den tidligere verdensetter besejrede i sin kamp natten til fredag dansk tid Elina Svitolina 6-0, 6-2.
/ritzau/Reuters
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.