spil

Friis og Heindahl finder vej til allstar-hold ved EM

To danskere bliver hyldet på EM's allstar-hold inden søndagens finale mod Norge.

Kathrine Heindahl var været EM's bedste forsvarsspiller, mener et panel af eksperter i det europæiske håndboldforbund og fans.
Kathrine Heindahl var været EM's bedste forsvarsspiller, mener et panel af eksperter i det europæiske håndboldforbund og fans. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 13:04

Emma Friis er bedste venstre fløj, og Kathrine Heindahl er den bedste forsvarsspiller ved EM i håndbold.

Det mener et panel i Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) samt fans, der har haft mulighed for at stemme.

Kåringen af turneringens allstar-hold samt bedste spiller kommer få timer, inden Danmark og Norge klokken 20.30 spiller finale.

Netop Norge har EM's MVP - eller bedste spiller - valgt af EHF's panel.

Det er således Team Esbjerg-stjernen Henny Reistad, der er toer på topscorerlisten med 43 træffere inden finalen og derudover har lavet 22 assist.

Også Norges anfører og playmaker Stine Oftedal har fået plads på holdet.

EM's allstar-hold:

MVP: Henny Reistad, Norge.

Målvogter: Cleopatre Darleux, Frankrig.

Venstre fløj: Emma Friis, Danmark.

Venstre back: Cristina Neagu, Rumænien.

Playmaker: Stine Oftedal, Norge.

Højre back: Katrin Klujber, Ungarn.

Højre fløj: Jovanka Radicevic, Montenegro.

Stregspiller: Pauletta Foppa, Frankrig.

Bedste forsvarsspiller: Kathrine Heindahl, Danmark.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden