Fuld spilletid til Oliver Abildgaard i vigtig sejr
Rubin Kazan med Oliver Abildgaard på holdet kom væk fra nedrykningspladserne
Opdateret 12. maj 2022 kl. 16:00
FODBOLD: Med vinterens skifte til Rubin Kazan har Oliver Abildgaard kastet sig direkte ind i en nedrykningskamp i den bedste russiske liga.
Men lørdag bidrog Abildgaard til en vigtig sejr i den russiske Premier League, der som en af de få i Europa ikke er blevet lagt ned af corona-virus.
Oliver Abildgaard, der i første omgang er lejet i AaB i resten af sæsonen, spillede hele kampen, da Rubin Kazan vandt 1-0 på udebane over Arsenal Tula.
Sejren betød, at Rubin Kazan slap væk fra nedrykningspladserne og i stedet rykkede op på 12. pladsen.
Rubin Kazan kom på sejrskurs kort før første halvlegs afslutning, da kantspilleren Zuriko Davitashvili med lidt hjælp fra den ene stolpe gjorde det til 1-0.
Rubin Kazans chancer for at køre sejren hjem blev dog forringet kort inde i anden halvleg, da holdet blev reduceret til 10 mand, efter at Denis Makarov modtog sin anden advarsel, men trods undertal sled Abildgaard og holdkammeraterne en vigtig sejr hjem.