Gaarde: Vinduet er lukket
AaB’s sportsdirektør kalder forsøg på at hente Kasper Kusk for en "særlig case"
Opdateret kl. 17:39
FODBOLD: Transfervinduet smækker i torsdag til midnat, men de to handler på målmandsposten, som AaB indgik tidligt på dagen, bliver de eneste af slagsen op til lukketid. Det er sportsdirektør Allan Gaarde sikker på.
- Vi synes, vi har forstærket truppen markant i dette vindue, og nu skal holdet have ro til at få relationerne på plads, siger han.
AaB har ellers for nylig forsøgt at købe Kasper Kusk i FC København, men da den handel faldt på jorden, var det ifølge Allan Gaarde ikke aktuelt at kaste millionerne efter andre spillere.
- Kusk var en særlig case for os. Hvis den transfer var gået igennem, havde vi været super glade, men vi er stadig glade for vores trup, som vi synes er blevet væsentlig forstærket. Men det skal selvfølgelig også kunne ses på banen meget snart, erkender sportsdirektøren.
AaB solgte torsdag målmand Nicolai Larsen til FC Nordsjælland for en pris, som NORDJYSKE vurderer til at ligge på knap tre millioner kroner, mens man transferfrit hentede newzealænderen Tamati Williams ind som reservemålmand for Jacob Rinne efteråret ud.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.