Gammel kending vender tilbage til AaB

Jacob Larsen bliver akademichef i superligaklubben

Jacob Larsen bliver akademichef i AaB. Arkivfoto: Claus Søndberg <i>Pressefotograf Claus Søndberg</i>

Jacob Larsen bliver akademichef i AaB. Arkivfoto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

FODBOLD:AaB ændrer og styrker talentarbejdet, og i den forbindelse returnerer Jacob Larsen, der i otte år og indtil efteråret 2016 fungerede som talentchef i klubben, fortæller AaB i en pressemeddelelse.

Senest har Jacob Larsen virket som skoleleder på Gl. Hasseris Skole, og han har også en fortid som elitechef i Fortuna Hjørring.

Nuværende akademichef Anders Damgaard fortsætter i AaB i en rolle med transition og uddannelse som ansvarsområder.

AaB’s sportschef Inge André Olsen udtaler:

- Vi har i et stykke tid vurderet det samlede set up for vores talentarbejde, og vi har set et behov for blandt andet at tilføre en specifik rolle med fokus på transition for vores unge talenter i Superligatruppen samt en øget indsats for at finde den optimale løsning mellem skole, uddannelse og fodbold, og da Anders Damgaard også selv har ønsket at bringe sine kompetencer i spil i forhold til disse opgaver, så har denne løsning været oplagt.

- Helt grundlæggende er der et behov for hele tiden at forbedre vores talentmiljø på alle parametre, og dette har vi ment, at Jacob Larsen med sine egenskaber er den rette til at stå i spidsen for, og derfor er vi selvfølgelig meget glade for, at Jacob har takket ja til igen at have det overordnede ansvar for retningen og udviklingen af AaB’s talentudvikling og samarbejdet med vores partnerklubber, siger Inge André Olsen.

Jacob Larsen tiltræder som akademichef i AaB 1. april.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.