spil

GOG stopper dårlig CL-stime med sejr på portugisisk grund

Med en sejr på 33-26 i Porto fik GOG stoppet en stime på tre gruppekampe i træk uden sejr i Champions League.

Jerry Tollbring er garant for mange mål for GOG, og torsdagen opgør i Porto var ingen undtagelse. (Arkivfoto).
Jerry Tollbring er garant for mange mål for GOG, og torsdagen opgør i Porto var ingen undtagelse. (Arkivfoto). Claus Fisker/Ritzau Scanpix

De danske mestre i herrehåndbold fra GOG fik torsdag sat to tiltrængte point ind på kontoen i Champions Leagues gruppespil.

Efter tre kampe i træk uden sejr i turneringen leverede fynboerne en solid indsats i udekampen mod FC Porto, som blev slået med 33-26.

Det sender GOG op på fem point for lige så mange kampe i gruppen. Det er samme antal som Wisla Plock på fjerdepladsen. De to bedste hold i gruppen går direkte i kvartfinalerne, mens nummer tre til seks skal spille ottendedelsfinaler.

Porto er eneste hold uden point i gruppen, og derfor stod GOG også med gode muligheder for at komme tilbage på vindersporet forud for kampen.

Hurtigt i opgøret skabte danskerne sig da også en føring, som frem mod pausen blev øget til 15-10.

Simon Pytlick og den træfsikre fløj Jerry Tollbring skød for i det fynske angreb, og de to spillere fik portugisernes forsvar og målvogtere aldrig styr på.

GOG var også bedste mandskab på banen i de sidste 30 minutter, hvor forskellen blev udbygget til syv mål. Sejren kunne have været større, men Porto fik pyntet på resultatet i slutminutterne.

Pytlick og Tollbring bød ind med henholdsvis syv og ni mål hver.

De danske mestres næste opgave i turneringen er 3. november, når tyske Magdeburg gæster Arena Fyn i Odense.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden