basketball

Golden State slår Dallas og stormer mod NBA-finale

Stephen Curry lavede 33 point for Golden State Warriors, der for tredje gang slog Dallas i semifinalen.

Golden State Warriors slog natten til mandag for tredje gang Dallas Mavericks i NBA-semifinalen.
Golden State Warriors slog natten til mandag for tredje gang Dallas Mavericks i NBA-semifinalen. Tom Pennington/Ritzau Scanpix

Golden State Warriors nærmer sig med stormskridt finalen i den nordamerikanske basketliga NBA.

Natten til søndag hentede holdet den tredje sejr af tre mulige i semifinaleduellen mod Dallas Mavericks, der på udebane blev besejret med 109-100.

Stephen Curry og Andrew Wiggins førte an med henholdsvis 33 og 27 point for gæsterne, der trak fra i den sidste halvdel af opgøret.

Semifinalen afvikles som en bedst-ud-af-syv-serie, så Dallas Mavericks har fortsat chancen for at nå finalen, men sker det, så vil det være en historisk bedrift.

Det er således aldrig tidligere sket i NBA's 75 år lange historie, at et hold har spillet sig videre efter at have tabt de første tre kampe i slutspillet.

Semifinaleduellen fortsætter natten til onsdag, hvor de to hold endnu en gang mødes i Texas. De to første kampe blev spillet på Golden State Warriors' hjemmebane i Oakland.

Golden State Warriors vandt NBA-titlen i 2015, 2017 og 2018, men de to foregående sæsoner har været en ren nedtur for holdet fra Californien, da man ikke formåede at nå frem til slutspillet.

I den anden semifinale fører Miami Heat med 2-1 i kampe over Boston Celtics, inden de to hold mødes natten til tirsdag.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden