Sport

Golfdansker slutter som nummer fire i amerikansk turnering

Nanna Koerstz Madsen kæmpede med om sejren, men endte som delt nummer fire i Meijer LPGA Classic i USA.

Nanna Koerstz Madsen gik søndagens runde i to slag under par. Hun lå ellers på en delt førsteplads inden sidste runde, men måtte nøjes med en fjerdeplads.
Nanna Koerstz Madsen gik søndagens runde i to slag under par. Hun lå ellers på en delt førsteplads inden sidste runde, men måtte nøjes med en fjerdeplads. Raj Mehta/Ritzau Scanpix

Det så undervejs rigtig godt ud for Nanna Koerstz Madsen, men efter søndagens sidste runde måtte danskeren nøjes med at slutte på en delt fjerdeplads i golfturneringen Meijer LPGA Classic i USA.

Den 30-årige dansker lå ellers efter de første tre runder på en delt førsteplads, men søndagens sidste runde blev gået i to slag under par, og det kostede et par placeringer i toppen.

Meijer LPGA Classic spilles i Belmont i den amerikanske delstat Michigan.

Turneringens samlede præmiesum er tre millioner dollar, svarende til små 20 millioner kroner.

Nanna Koerstz Madsen sluttede de fire runder i samlet 13 slag under par. Det var tre slag dårligere end den spanske vinder Carlota Ciganda, som danskeren lå side om side med inden sidste runde.

Koerstz Madsen gik søndagens runde i to slag under par. Hun leverede undervejs tre bogeys og fem birdies.

Danskeren vandt i 2022 i Thailand sin første og hidtil eneste turnering på LPGA-touren.

Hun blev dengang den første dansker til at vinde en titel på enten LPGA-touren.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden