Golf

Golfturnering rykker til Frederikshavn

Made in Denmark Challenge skal spilles i Frederikshavn næste år

Made in Denmark Challenge blev i 2016 spillet i Aalborg. Næste år rykker turneringen til Frederikshavn. Arkivfoto: Henrik Bo
Made in Denmark Challenge blev i 2016 spillet i Aalborg. Næste år rykker turneringen til Frederikshavn. Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret 12. maj 2022 kl. 15:53

GOLF: Frederikshavn Golf Klub bliver vært, når Made in Denmark Challenge, der er en turnering på Challenge Touren, skal spilles næste år.

Made in Denmark Challenge er tidligere blevet spillet hos blandt andre Aalborg Golf Klub og Himmerland Golf & Spa Resort, men i 2020 bliver Frederikshavn altså vært.

- Vi ser det som en stor cadeau og er stolte over at skulle være vært for så stort et arrangement, det første i den størrelsesorden nogensinde i Vendsyssel. Samtidig passer det rigtig godt ind i vores strategi for fremtidig udvikling af klubben og sporten.

– Et så stort arrangement kræver stor støtte og opbakning, ikke bare fra vores medlemmer men også fra sponsorer, samarbejdspartnere og ikke mindst Frederikshavn som by. Derfor håber og tror vi, at alle vil bakke op om denne store event.

- Det er en af de største golfturneringer i Europa, så det vil helt sikkert sætte byen på Europakortet, og vi vil fra Frederikshavn Golf Klubs side gøre alt, hvad vi kan for, at arrangører, spillere, tilskuere og sponsorer får en fantastisk oplevelse heroppe, og at det bliver en fest for hele byen og landsdelen, siger Kim Stubbergaard Reese, formand i Frederikshavn Golf Klub, i en pressemeddelelse.

Made in Denmark Challenge bliver i 2020 afviklet fra 12.-15. august.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden