Ridesport

Guldregn over Helgstrand-junior

15-årigt dressurtalent fra Uggerhalne kom hjem fra EM med tre guldmedaljer

Foto: Helgstrand Dressage
Foto: Helgstrand Dressage

Opdateret 21. august 2019 kl. 17:34

HESTESPORT: For første gang i over 30 år har et dansk hold vundet guld ved Europamesterskaberne i ponydressur, og det var nordjyske Alexander Yde Helgstrand en meget væsentlig del af.

Det 15-årige stortalent fra Uggerhalne, der er søn af den tidligere OL-deltager Andreas Helgstrand, skulle ride sidste tur for Danmark ved holdkonkurrencen i Polen, og han stod for presset i en meget tæt konkurrence.

- Med hans stjerneprogram på Adriano var guldet hjemme. Det var så flot, for det er noget af et pres at ride som sidste rytter, siger holdleder Rigmor Kristensen.

Siden satte Alexander Yde Helgstrand trumf på med to individuelle EM-guldmedaljer ved pony-mesterskaberne.

Først vandt han hovedkonkurrencen i dressur, og afslutningsvis blev det også til guld i kür-disciplinen, hvor den enkelte rytter laver et individuelt program tilsat musik.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden