Fodbold

Gytkjærs oprykkertræner er fyret efter seks Serie A-kampe

Monza skal have ny træner, efter at klubledelsen tirsdag har stukket Giovanni Stroppa en fyreseddel.

Giovanni Stroppa fik lidt over et år i spidsen for Monza, som er i gang med sin første Serie A-sæson. (Arkivfoto)
Giovanni Stroppa fik lidt over et år i spidsen for Monza, som er i gang med sin første Serie A-sæson. (Arkivfoto) Francesco Mazzitello/Ritzau Scanpix

Danske Christian Gytkjær var i sommer med til at sikre den italienske klub Monza en historisk oprykning til Serie A. Det er første gang i klubbens 110-årige historie. at man er at finde på højeste niveau.

Bag oprykningen stod træner Giovanni Stroppa, men i den Silvio Berlusconi-ejede klub er der ikke langt fra helte- til skurkerolle. Tirsdag fyrede klubben Stroppa seks kampe inde i sæsonen.

Fyringen bekræftes på holdets hjemmeside.

Det sker efter en sæsonstart, hvor oprykkerne har haft det svært trods en masse spillerindkøb denne sommer. Det er kun blevet til et enkelt point i de første seks kampe.

Den pointhøst har ikke imponeret den karismatiske klubejer Silvio Berlusconi, som tidligere ejede AC Milan fra 1986 og frem til 2017 og ligeledes ad flere omgange har været Italiens premierminister.

Berlusconi købte Monza i 2018 for angiveligt 22 millioner kroner, da klubben befandt sig i landets tredjebedste række.

54-årige Stroppa afløses i første omgang af Monzas tidligere ungdomstræner Raffaele Palladino.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden