Sport

Håndboldkvinderne møder verdensmestre i VM-kvartfinale

Danmarks håndboldkvinder skal i VM-kvartfinalen på onsdag møde Frankrigs verdensmestre.

Holland slog Frankrig, som nu skal møde Danmark i VM-kvartfinale på onsdag.
Holland slog Frankrig, som nu skal møde Danmark i VM-kvartfinale på onsdag. Robin Van Lonkhuijsen/Ritzau Scanpix

Danmarks håndboldkvinder skal i VM-kvartfinalen på onsdag møde Frankrig, der er forsvarende verdensmestre efter triumfen i 2023.

Det står klart efter mandagens gruppefinale i mellemrunden, hvor værten Holland slog Frankrig med 26-23.

Med sejren vinder Holland gruppen foran Frankrig på andenpladsen.

På forhånd stod det klart, at Danmark som gruppevinder skulle møde toeren fra gruppe 3 i mellemrunden.

Holland sejrede efter at have ført i stort set alle 60 minutter.

Bookmakerne regnede ellers før kampen Frankrig som forholdsvis klar favorit, men Holland fik den klart bedste start.

Holland bragte sig foran med 7-3 og formåede at holde en komfortabel føring igennem det meste af første halvleg.

Hjemme i Rotterdam førte Holland med 14-10, men Frankrig satte en god slutspurt ind i halvlegen og reducerede til 13-14 før pausen.

Frankrig kom på 14-14 i anden halvleg, men Holland trak fra igen og førte flere gange med fem mål, og sejren kom aldrig i fare.

Dermed har Holland vundet rub og stub i turneringen med seks sejre. Det samme har Danmark.

Søndag aften var danskerne for første gang presset, men efter at have været bagud med fem mål undervejs i anden halvleg leverede Danmark et flot comeback og vandt med 28-27.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden