sygdom og sygdomstilstand

Håndboldspiller opgiver comeback efter hjernerystelse

Rasmus Boysen slog hovedet i kamp mellem Fredericia og Bjerringbro-Silkeborg. Nu er troen på et comeback væk.

Rasmus Boysen (i rød trøje i midten) regner med, at karrieren som professionel er forbi. (Arkivfoto).
Rasmus Boysen (i rød trøje i midten) regner med, at karrieren som professionel er forbi. (Arkivfoto). Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Håndboldspilleren Rasmus Boysen opgiver at gøre comeback, fem måneder efter at han pådrog sig en hjernerystelse i et opgør i landets bedste række.

29-årige Boysen stødte sammen med en modspiller, da han sammen med Fredericia mødte Bjerringbro-Silkeborg.

- Jeg har det meget bedre nu, men desværre er der ikke noget, der indikerer, at jeg snart vil kunne vende tilbage til banen.

- Derfor er min professionelle karriere - med stor sandsynlighed - slut. Det gør ondt at sige højt, men ting sker af en årsag, fortæller Rasmus Boysen i et opslag på Facebook og Twitter.

Månederne efter uheldet kalder han for den værste periode i sit liv fyldt med store frustrationer.

Rasmus Boysen spillede i mange år for Skjern Håndbold, inden turen gik videre til Tønder, Ribe-Esbjerg og norske Elverum. I 2020 skiftede han til Fredericia, hvor hans kontrakt udløb efter sidste sæson.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden