Karriere

Klubikon siger farvel

Karim Zaza siger farvel til Vendsyssel FF og har ikke planer om at fortsætte i fodboldbranchen

Karim Zaza vil have fri i weekenderne, og derfor siger han farvel til jobbet som målmandstræner i Vendsyssel FF.
Karim Zaza vil have fri i weekenderne, og derfor siger han farvel til jobbet som målmandstræner i Vendsyssel FF. Arkivfoto: Torben Hansen

Opdateret kl. 15:07

Efter godt et årti i klubben som først spiller og siden målmandstræner er Karim Zaza nærmest blevet en del af inventaret i Vendsyssel FF, men nu er det slut.

Fredag har den tidligere AaB-målmand sidste arbejdsdag som målmandstræner i Vendsyssel FF.

- Jeg har i mine over 10 år i klubben gået på arbejde med det største smil på læben og har nydt at være med til at bidrage til udviklingen af nogle dygtige keepere og fodboldspillere igennem min tid i klubben.

- Der er overhovedet ikke noget dramatisk i mit stop, og det er heller ikke fordi, at jeg skal noget andet i fodboldbranchen. Jeg ønsker blot at være mere sammen med familien i weekenderne, hvilket jeg glæder mig til at få mere tid til fremover, siger Karim Zaza i en meddelelse fra Vendsyssel FF på Facebook.

Karim Zaza afsluttede sin aktive karriere hos det daværende FC Hjørring, der undervejs blev til Vendsyssel FF, fra 2011 til 2014. Siden har han været målmandstræner i klubben ad flere omgange afbrudt af et par ophold i Qatar og et kort visit hos Vejle Boldklub.

Inden tiden i Vendsyssel tilbragte Karim Zaza fire år af sin aktive karriere i AaB, hvor han blandt andet var med til at blive dansk mester i 2008.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden