Her afgøres EH Aalborgs skæbne: Håndboldforbund indkalder til ekstraordinært møde
Det ekstraordinære repræsentantskabsmøde, som skal afgøre, om EH Aalborg rykker ned eller ej, er nu fastlagt
Opdateret 12. maj 2022 kl. 16:04
HÅNDBOLD: EH Aalborg fik tidligere på ugen fornyet håb om at forblive i den bedste kvindelige håndboldrække, da Håndboldens Appelinstans fastlog, at Udvalget for Professionel Håndbold under Dansk Håndbold Forbund ikke have hjemmel til at afslutte den afbrudte håndboldsæson og dermed tvangsnedrykke EH Aalborg til 1. division.
I stedet skal den nordjyske klubs skæbne nu afgøres af Dansk Håndbold Forbunds repræsentantsskab, og dermed kommer landets breddeklubber til at have et stort ord i sagen, der afgøres på et ekstraordinært møde, der nu er fastlagt til at foregå 25. maj på Hotel Scandic i Kolding.
Her skal repræsentantsskabet stemme om beslutningen fra Udvalget for Professionel Håndbold, der blandt andet har afgjort, at Aalborg Håndbold og Team Esbjerg kåres som danske mestre hos henholdsvis herrer og kvinder, mens Nordsjælland Håndbold hos herrerne og EH Aalborg hos kvinderne blev tvangsnedrykket. Beslutningen medførte også, at Vendsyssel Håndbold blev rykket op fra 1. division hos kvinderne, men alle de beslutninger er nu oppe i luften på mødet 25. maj.
Dagsordenen for mødet kan ses her.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.