Her er Aalborg Håndbolds nye fløjspiller
Jonas Samuelssons afløser er blevet fundet i den danske liga
HÅNDBOLD: Aalborg Håndbold har fundet afløseren for Jonas Samuelsson, der forlader de danske mestre efter sæsonen.
Ny højrefløj er Andreas Flodman fra KIF Kolding, fortæller nordjyderne i en pressemeddelelse.
- Efter fire gode år i Kolding er jeg nu klar til nye udfordringer og ser det som et skridt op i min karriere. Da muligheden bød sig, var det derfor ikke et svært valg, og jeg glæder mig til at udvikle mig endnu mere som håndboldspiller.
- Det er altid fedt at være på besøg i Sparekassen Danmark Arena, og jeg glæder mig til at trække den røde trøje over hovedet og repræsentere hjemmeholdet foran de mange fans, siger Andreas Flodman.
Også direktør i Aalborg Håndbold, Jan Larsen, glæder sig over tilgangen:
- Vi har fulgt Andreas i flere år, og han har gjort det rigtig godt i Kolding. Han er en utrolig dygtig spiller med spidskompetencer specielt i kontraspillet. Vi glæder os til at byde ham velkommen i klubben til sommer, siger Jan Larsen.
Andreas Flodman har skrevet under på en toårig kontrakt, der træder i kraft fra næste sæson.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.