ishockey

Herning vinder jysk klassiker og rykker alene i spidsen

Esbjerg Energy var på 2-2 kort inde i tredje periode, men derfra var Herning Blue Fox bedst og vandt sikkert.

Rødovre Mighty Bulls - Herning Blue Fox.
Rødovre Mighty Bulls - Herning Blue Fox. Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix

Herning Blue Fox er alene i spidsen for Metal Ligaen i ishockey. Det blev en kendsgerning med fredagens udesejr på 5-2 over Esbjerg Energy.

Midtjyderne vandt den jyske klassiker efter perioderne 1-0, 1-1 og 3-1.

Esbjerg var på 2-2 i den sidste periode, inden Herning satte tingene på plads med tre mål.

Morten Poulsen sørgede for første periodes eneste mål cirka halvvejs, og knap midtvejs i anden periode bragte amerikaneren Jeff King balance i powerplay.

Joachim Linnet sørgede imidlertid for, at Herning kunne afslutte perioden med en føring på 2-1.

Blot 14 sekunder var afviklet af tredje periode, da Andreas Grundtvig - igen i powerplay - udlignede for Esbjerg.

Men derfra var Herning bedst. Finnen Jarkko Malinen scorede til både 3-2 og 4-2, inden Morten Poulsen også blev dobbelt målscorer med scoringen til 5-2.

Dermed er Herning alene i spidsen for ligaen med 70,5 point - tre flere end Sønderjyske.

Esbjerg har 55 point på femtepladsen.

Frederikshavn White Hawks vandt i fredagens anden kamp med 6-2 hjemme over Rødovre Mighty Bulls. 13 minutter inde i anden periode var det hele afgjort med en føring på 5-1.

Frederikshavn ligger på tredjepladsen med 66,5 point. Rødovre har 27,5 point på sidstepladsen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden