Fodbold

Herrelandsholdet spiller i kvindernes EM-trøjer mod Østrig

Mandag spiller herrelandsholdet i kvindernes EM-model. Trøjerne vil blive solgt på auktion bagefter.

DBU-kommunikationschef Jakob Høyer fremviser den trøje, som herrelandsholdet spiller i mandag mod Østrig.
DBU-kommunikationschef Jakob Høyer fremviser den trøje, som herrelandsholdet spiller i mandag mod Østrig. Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Det danske herrelandshold i fodbold kommer til at iklæde sig kvindelandsholdets EM-trøje, når herrerne mandag aften møder Østrig i Parken i Nations League.

Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) søndag på et pressemøde.

- Jeg glæder mig til at se, hvordan den sidder, siger Pierre-Emile Højbjerg.

Han har dog ingen grund til at være nervøs.

- Den er tilpasset i størrelsen og pasform, så herrerne kan spille i den, bemærker DBU-kommunikationschef Jakob Høyer.

Ud over at vise støtte til kvindelandsholdet tjener den lille happening også et velgørende formål.

De trøjer, som Christian Eriksen og co. spiller i mandag aften, vil blive sendt på auktion. Indtægterne fra auktionen går til et pigefodboldprojekt, oplyser DBU.

Kvindernes EM i England afvikles i perioden 6.-31. juli. Danmark er i gruppe med Tyskland, Finland og Spanien.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden