AaB

Hiljemark præsenteres i svensk storklub klokken 14

Nu er de sidste detaljer faldet på plads, så Oscar Hiljemark kan kalde sig Elfsborg-træner senere tirsdag

Mathias Haugaasen (til venstre), tager over i resten af sæsonen i AaB. Han stod i spidsen for tirsdagens AaB-træning.
Mathias Haugaasen (til venstre), tager over i resten af sæsonen i AaB. Han stod i spidsen for tirsdagens AaB-træning. Foto: Henrik Bo

Opdateret 17. april 2024 kl. 10:56

Oscar Hiljemark tid i Aalborg er slut, og han er ikke længere træner i AaB. 

For nu skulle de sidste personlige detaljer være på plads i hans skifte til svenske Elfsborg. 

Hiljemark var ikke med ved tirsdagens AaB-træning. I stedet er han tilstede, når Elfsborg præsenterer ham på et pressemøde klokken 14.

Den svenske træner ser dermed ud til at skifte med omgående virkning til Elfsborg. Der har ellers været spekulationer fremme om, at han først ville skifte til sin tidligere klub, når AaB havde fået afklaret sit oprykningsspørgsmål eller efter sæsonens sidste kamp.

Det skulle angiveligt være en beslutning fra AaB, at Hiljemark i tilfælde af et skifte er fortid i AaB med omgående virkning. 

AaB står til at score en mindre transfersum på trænerens klubskifte.

Muligheden for et skifte er opstået, fordi Elfsborgs nuværende træner Jimmy Thelin er udset til at overtage manager-rollen i Aberdeen. 

Hiljemarks afsked i AaB vil sikkert blive ligeså omdiskuteret som spillet har været under svenskerens ledelse. På trods af en historisk god pointhøst har AaB's spil været et vedvarende debatemne. 

I første omgang bliver det assistenttræner Mathias Haugaasen, der tager over i resten af sæsonen. Norske Haugaasen har været assistenttræner i AaB siden juli 2023, hvor han tiltrådte fra en stilling som U20-landstræner i sit hjemland.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden