Bordtennis

Hirtshals overrumplet i returkamp mod Maze og Roskilde

B75 kunne ikke fuldbyrde overraskelsen og booke billet til DM-finale, så nu venter en afgørende kamp mandag

Georgios Stamatouros gav B75 en flyvende start i returkampen i Roskilde, men derfra gik det stejlt ned ad bakke.
Georgios Stamatouros gav B75 en flyvende start i returkampen i Roskilde, men derfra gik det stejlt ned ad bakke. Foto: Henrik Bo

ROSKILDE: Alt klappede for bordtennisklubben B75, da de fredag aften havde hjemmebane i Hirtshals i den første DM-semifinale mod Roskilde. Michael Maze og kompagni blev blæst ud af hallen med 5-2, og dermed kunne nordjyderne søndag spille sig i finalen med en sejr i returkampen på Sjælland.

Søndag fik B75 også en drømmestart, da Georgios Stamatouros åbnede med at vinde 3-1 i sæt over Mikkel Hindersson, men så var det også slut med opturen.

Michael Maze rejste sig flot fra fredagens kamp ved at besejrede nordjydernes Mahmoud Helmy og udligne til 1-1 i matchen, og siden tog Roskilde fire sejre yderligere på stribe og vandt dermed holdkampen 5-1.

Det betyder, at de to hold mandag aften skal ud i en tredje og afgørende semifinale, hvor Roskilde nok engang har fordel af hjemmebane. Det skyldes, at sjællænderne sluttede bedre end B75 i grundspillet.

Bordtennis-fakta

Gå til relaterede emner

Forsiden