ishockey

Hjemvendt landsholdsspiller hjælper Herning til tops

Mathias From scorede det sidste mål i Hernings 4-0-sejr over Rungsted Seier Capital i Metal Ligaen.

Mathias From ses her i en landskamp mod Finland i foråret.
Mathias From ses her i en landskamp mod Finland i foråret. Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Landsholdsforwarden Mathias From er stemplet ind i Danmarks bedste ishockeyrække med et mål.

Tirsdag aften satte han trumf på i sin debut for Herning Blue Fox, da han scorede det sidste mål i midtjydernes komfortable 4-0-hjemmesejr over Rungsted Seier Capital. Målet blev scoret med cirka et minut tilbage af tredje periode.

From skrev kontrakt med Herning i sidste uge efter et brud med svenske Västerås. Tirsdagens kamp var hans debut i Metal Ligaen, da han allerede som ungdomsspiller skiftede til svensk ishockey.

I dag er han 24 år og har blandt andet en VM-slutrunde under bæltet, da han sidste år var med i Danmarks VM-trup og også scorede undervejs i slutrunden.

Herning er nu oppe på fire sejre i træk og har lige som Aalborg Pirates 26 point i toppen af rækken efter 12 spillerunder.

Herning vandt topholdenes foreløbig eneste indbyrdes kamp. De mødes igen på søndag, men har begge en kamp mere inden.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden