Fodbold

Hjulmands tropper skal møde Holland og Serbien

Danmark åbner fodboldåret med kampe mod to europæiske nationer - Holland og Serbien.


Opdateret kl. 10:41

Det danske fodboldlandshold skal i to testkampe i marts møde Holland og siden Serbien.

Første kamp bliver mod Holland 26. marts på udebane. Herefter gælder det Serbien på hjemmebane i Parken 29. marts.

Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) fredag på sin hjemmeside.

Landstræner Kasper Hjulmand ser frem mod to kampe, hvor modstanderne ligesom Danmark er kvalificeret til VM i Qatar senere på året.

- Vi har gået efter at få kampe på allerhøjeste niveau, og det er to rigtig stærke modstandere. Vi skal bruge hvert et minut inde på banen til at spille på et så højt niveau som muligt og vinde kampene.

- Vi vil bygge på de steder, hvor vi mener, at vi kan forbedre os. Det gør man ved at spille imod det bedste nationer og levere på et højt niveau, siger Kasper Hjulmand.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden