Hobro delte mod tjekker - tjekke så rødt
Hobro spillede 1-1 mod Sigma Olomouc i hårdt spillet testkamp
FODBOLD: Hobro IK havde chancerne til en sejr, da holdet første gang spillede testkamp under træningslejren i Tyrkiet.
Men det endte med en uafgjort kamp mod et tjekkisk mandskab, der fik en mand udvist i anden halvleg.
Hobro startede fornuftigt, men man skulle et stykke ind i kampen, før der blev scoret. Men efter en dødbold formåede Hobro at fastholde angrebet. Jonas Brix-Damborg sendte bolden tilbage i feltet, og her dukkede den store nordmand Yaw Amankwah op, og han flikkede elegant bolden forbi tjekkernes målmand.
Forinden havde Jesper Rask haft en glimrende redning på det direkte firpsarksforsøg fra tjekkerne.
Men kort inde i anden halvleg slog tjekkerne tilbage. Hobro blev fanget efter et dumt boldtab på tjekkernes banehalvdel, og det gav en hurtig kontra i højresiden. Inden foran kiksede Amankwah, og så kunne to tjekker kappes om at sende bolden i nettet.
Kort efter var det også tæt på 2-1, men her headede tjekkerne lige forbi mål på et godt indlæg fra højresiden,
Hobro skiftede flere spillere ud i anden halvleg, og specielt Mathies Schiellerup og Christian Cappis udmærkede sig med gode indhop. Førstnævnte lavede et glimrende raid på en omstilling, hvor han satte to mand og lagde bolden fladt mod den fjerne stolpe, hvor Vito Hammershøy-Mistrai lige præcist ikke nåede frem.
Kort forinden havde Edgar Babayan skudt bolden kort forbi stolpen - også på en kontra,
Tjekkerne blev ramt af et rødt kort efter en batalje mellem tjekkernes ene angriber og Emmanuel Sabbi. Tjekken begik et frispark, der ikke blev dømt, og Sabbi begik en hævnakt, der gav gult. De to spillere var ved at komme op at toppes, og tjekken havde for højt tændingsniveau. To frispark senere, måtte han forlade banen. Da det var en testkamp, fik tjekkerne dog lov til at sætte en ny mand på banen.
Torsdag er Hobro i kamp igen mod ukrainske Shakhtar.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.