Hobro IK forlænger med Mathias Haarup
Hobro IK og Mathias Haarup er blevet enige om at forlænge samarbejdet, så parterne nu har papir på hinanden frem til sommeren 2022
Opdateret kl. 15:40
FODBOLD: Mathias Haarup fik for alvor sit gennembrud i landets bedste fodboldrække i den forgangne sæson, hvor det i alt blev det til 33 kampe og et mål for den 23-årige forsvarsspiller i sæsonen 2018/19.
Nu belønnes Mathias Haarup med en ny aftale gældende til sommeren 2022. Den oprindelige aftale udløb i sommeren 2020.
- Vi hentede Mathias til Hobro IK for to år siden med en tro på, at han havde et stort potentiale, som vi kunne forløse her i klubben. Det potentiale har vi fået at se i den forgangne sæson, hvor han ikke alene spillede mange kampe, men også præsterede rigtig flot i mange af dem. Han har virkelig grebet chancen, og derfor belønnes han nu med en ny aftale, udtaler sportschef Jens Hammer Sørensen i en pressemeddelelse.
- Selvom Mathias har gjort det rigtig godt, så er der stadig plads til forbedringer, og vi har sammen med hans agent, Shaun Higgins fra PRO FC, lagt en god plan for Mathias for de kommende år her i Hobro IK, lyder det videre.
Mathias Haarup glæder sig over forlængelsen og tror på, at han kan fortsætte sin positive udvikling i Hobro IK i de kommende år.
Mathias Haarup skiftede til Hobro IK fra Brabrand IF i sommeren 2017.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.