Hobro IK trækker gardinet for, når de tester formen

Cheftræner Peter Sørensen har hemmeligheder i ærmet, og superligaklubben spiller derfor en testkamp, der er forbudt for pressen

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

FODBOLD:Superligaklubben Hobro IK spiller kun én testkamp inden genstarten af Superligaen i fodbold.

Tirsdag møder Peter Sørensens udvalgte Viborg FF hjemme på DS Arena, men kampen er hermetisk lukket - ikke kun for tilskuere men også for pressen.

Forklaringen er, at Hobro IK har nogle taktiske ting, de gerne vil teste, uden at deres kommende modstander fra Randers FC kan kigge med.

Af samme grund kan NORDJYSKE heller ikke rapportere fra kampen.

Hos Viborg FF er man ikke fan af beslutningen om at lukke pressen ude, men det har været en betingelse, man har set sig nødsaget til at købe ind på, når man nu gerne ville teste formen mod Hobro.

- Vi har ikke vi haft noget ønske om, at kampen blev lukket. Tværtimod. Jeg går ind for, at vi viser os så meget som muligt frem i en tid, hvor folk virkelig har savnet fodbold, siger Viborg FF’s sportschef Jesper Fredberg til Viborg Stifts Folkeblad.

Hobro IK lukkede også en testkamp i oktober 2019, da man mødte AGF på DS Arena.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden