Skisport

Hobro-løber satte verdensmester på plads - to gange

Christoffer Faarup opnåede onsdag karrierens hidtil største resultater på de alpine pister

Arkivfoto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 11:42

SKISPORT: For første gang i karrieren har Christoffer Faarup fra Hobro Skiklub vundet et internationalt FIS-løb. I konkurrence med store dele af den norske og svenske elite sejrede den 26-årige fartdjævel i et styrtløb i Hemsedal i Norge.

I onsdagens løb konkurrerede Christoffer Faarup blandt andre med nordmanden Kjetil Jansrud, der for en måned siden blev verdensmester i styrtløb. Sidstnævnte blev blot nummer syv i løbet - halvandet sekund efter danskeren.

Faarups præstation giver 9,0 af de såkaldte FIS-point, hvilket er den bedste score en dansk alpin skiløber nogensinde har præsteret.

For at understrege, at præstationen ikke var en tilfældighed, fulgte Hobro-løberen senere samme dag op med en andenplads ved de norske mesterskaber i styrtløb. Her blev verdensmesteren Jansrud såmænd henvist til tredjepladsen.

Gå til relaterede emner

Forsiden