Hobro-træner om fremtiden: Det er bedst, at jeg lader bestyrelsen melde noget ud
Michael Kryger stod måske i spidsen for Hobro for sidste gang, da det torsdag blev til en afklapsning i Hvidovre
Opdateret 12. maj 2022 kl. 15:44
FODBOLD: Det sidste indtryk blev dårligt, da Hobro IK torsdag aften rundede sæsonen i landets næstbedste fodboldrække af.
Himmerlændingene kunne med en sejr i Hvidovre have vundet kvalifikationsspillet, men i stedet blev det til en 0-4-afklapsning i en kamp, der bar præg af, at der ikke længere var nedrykning på spil for Hobro.
- Jeg synes, at vi leverede en bedre indsats, end cifrene viser, men uanset hvor ked jeg er af det, sker der bare noget med et fodboldhold, når det har været i en intens bundkamp og så slipper ud af den.
- Der ryger nogle procenter, og når der gør det, er det svært at vinde fodboldkampe. Jeg har takket spillerne for, at de steppede op, da det virkelig gjaldt, og det var jo i de tre kampe mod Fremad Amager, Skive og Kolding, hvor vi hentede syv point. Det var dér, vi reddede os, konstaterer Hobro-træner Michael Kryger.
Mål: 1-0 Magnus Westergaard (30. minut), 2-0 Marcus Lindberg (40. minut), 3-0 Marcus Lindberg (straffespark, 63. minut), 4-0 Mikkel Nøhr Christensen (90. minut)
Advarsler: Mikkel Mejlstrup Pedersen (Hobro, 46. minut), Jonas Brix-Damborg, Hobro (62. minut)
Hobros opstilling (3-5-2): Adrian Kappengerger - Mathias Haarup, Hugo Andersson, Jesper Bøge - Mikkel Mejlstrup Pedersen, Oliver Thychosen (Christian Hørby, 61. minut), Jonas Brix-Damborg, Danny Amankwaa (Oliver Bramming, 85. minut), Jacob Tjørnelund - Frederik Brandt Jørgensen (Frederik Elkær, 46. minut), Imed Louati (Mads Freundlich, 70. minut)
Han blev i februar forfremmet fra assistenttræner til midlertidig cheftræner oven på Peter Sørensens opsigelse, men meget tyder på, at hans dage i klubben er talte. Michael Kryger blev i 2014 hentet til Hobro af sportschef Jens Hammer Sørensen, der tidligere på ugen blev fyret. Men Michael Kryger ønsker ikke at bekræfte, at han også snart er fortid i klubben.
- Det er bedst, at jeg lader bestyrelsen melde noget ud, når de mener, at tiden er inde til det, siger Michael Kryger.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.