Der er ikke nogen grund til at pakke det ind i vat og bomuld: Vendsyssel FF er i spillemæssigt udfordret. Onsdagens rent nordjyske opgør mod Hobro understregede, at vendelboerne lige nu famler spillemæssigt i blinde. 

Det kan godt være, at cheftræner Bo Zinck har en klar plan for, hvordan Vendsyssel FF bør spille kampene, men spillerne er ikke i nærheden af at kunne udføre den plan. Mod Hobro virkede flere Vendsyssel-spillere ikke til at være helt med på, at de skule ramme spillerne i de hvide trøjer, når man ser på antallet af uprovokerede fejlafleveringer.

Ganske vist manglede den offensive strateg Kasper Kusk i Vendsyssels opstilling, men selv ikke en Kusk i hopla havde ændret på, at Vendsyssel i store dele af kampen sejlede rundt rent defensivt. Måske kunne han have pyntet på en offensiv, der virkede planløs og usammenhængende, men der er virkelig mange huller i osten hos Vendsyssel. 

Hjemmeholdets defensiv var i kroniske problemer. På intet tidspunkt fik man presset til at sidde mod et Hobro-hold, der med Villads Rasmussen og Mathias Kristensen i spidsen fik Vendsyssel-spillerne til at ligne en flok hovedløse høns i mange sekvenser. Som en kniv i blødt smør skar man sig så let som ingeting igennem Vendsyssels usammenhængende defensiv.

Der er tale om at hente en stærk midtstopper til, men én midtstopper ændrer næppe på de problemer, som blev udstillet mod Hobro. 

Klassiske dyder er væk

Det kan let virke forhastet at bringe ordet krise i spil, men det her tenderer til spillemæssig krise, når man kigger på, hvor svært Vendsyssel har haft det i store dele af sæsonen. Nok har man hentet ni point, men det er reelt kun kampen mod B93, hvor Vendsyssel kan bryste sig af at afvikle kampen på et spillemæssigt tilfredsstillende niveau.

Det virker som om, at de dyder, der skal være fundamentet i Vendsyssels spil, er blevet glemt i jagten på at udvikle et spilkoncept, der fungerede i de første kampe under Bo Zincks ledelse. Man skulle slå sig på Vendsyssel-spillerne. Det skulle være ubehageligt at komme til Hjørring. I sæsonens tre hjemmekampe har Vendsyssel med lidt god vilje spillet én god halvleg, og det er et mindre mirakel, at det har kastet seks point af sig. Der skal ske noget i en fart med vendelboernes spil.

Vendsyssel FF - Hobro IK 0-3

• Fodbold, 1. division
• Mål: 0-1 Frederik Christensen (5. minut), 0-2 Frederik Dietz (56. minut), 0-3 Jesper Cornelius (76. minut)
• Advarsler: Ayo Simon Okosun (37. minut), Shanyder Borgelin (84.minut), Vendsyssel FF.
  Lukas Klitten (26. minut), Frederik Dietz (34. minut) Hobro IK
• Vendsyssels hold (4-2-3-1): Lasse Schulz - Mikkel Lassen, Mads Greve, Omar Jebali, Mathias Haarup (Gustav Mortensen, 46. minut) - Ayo Simon Okosun, Oskar Øhlenschlæger - Lucas Jensen (Magnus Kaastrup, 60. minut), Adam Ahmad (Marcus Hannesbo, 68. minut), Frederik Børsting (Rasmus Thellufsen, 68. minut) - Lasse Steffensen (Shanyder Borgelin, 76. minut).
• Hobros hold (3-5-2): Jonas Dakir - Emil Søgaard, Marius Jacobsen, Frederik Dietz (Oliver Dorph, 88. minut) - Oliver Klitten, Mathias Kristensen (Oliver Overgaard, 69. minut), Zander Hyltoft, Villads Rasmussen (Theo Ekie Hansen, 69. minut) (Max Nielsen, 88. minut)), Lukas Klitten - Moubarack Compaore (Jesper Cornelius, 59. minut), Frederik Christensen. 
• Tilskuere: 1062

Omvendt er der al mulig grund til at rose Hobro IK. Hvis Vendsyssel lige nu tager sig ud som AaB i 2023-udgaven, så ligner Hobro i momenter AaB anno 2014. Så store var kontrasterne i spillet mellem de to felter for de to hold. 

Der skulle gå 53 minutter, før hjemmeholdets tilskuere for alvor havde grund til at ærgre sig over en misset scoringsmulighed. På det tidspunkt havde Lars Justesen jublet én gang, tordnet over et manglende straffe til Hobro og været irriteret en håndfuld gange over brændte Hobro-chancer. 

Mads Freundlich var på plads i Hjørring som tilskuer, men han var på ingen måde savnet på banen hos Hobro. Det tenderede nemlig en decideret spillemæssig ydmygelse af hjemmeholdet, og de 3-0 kunne sagtens være blevet til mere.

Kvart i lukketid

Hobro er en velsmurt enhed, der på sine produktive dage spiller noget berusende og iderigt fodbold. En skarp kontrast til den måde, som Vendsyssel præsenterede sig i onsdag aften.

Der er et klokkeklart koncept, som fungerer, og Zander Hyltoft er seneste eksempel på, at det er let at glide ind på et hold, hvor de 10 andre kender opgaverne til bevidstløshed. Og det er ikke champagnefodbold hver gang, men det er bemærkelsesværdigt, når Hobro tager til Hjørring og udspiller Vendsyssel på alle leder og kanter. 

Hvor der må være lettere panik før transfervinduets lukketid i Vendsyssel, så må der omvendt være en ivrig nedtælling i gang hos Hobro, for spillere som Frederik Christensen og Villads Rasmussen bør være på flere klubbers ønskelister. Men mon ikke det går, som det plejer, hvis en eller flere profiler forsvinder? Så står næste mand typisk klar til at tage over.

I al ubemærkethed var der også 1. divisionsdebut til Jonas Dakir i Hobro-målet, men han havde dårligt nok en redning, hvilket siger en del om Vendsyssels manglende skarphed men mest om Hobros dominans.