Højgaard er med fremme efter stærk åbning på Wentworth

Rasmus Højgaard manglede at spille sidste hul, da spillet i England blev afbrudt efter dronningens død.

Rasmus Højgaard er kommet godt fra start på Wentworth-banen i England. (Arkivfoto). <i>Henning Bagger/Ritzau Scanpix</i>

Rasmus Højgaard er kommet godt fra start på Wentworth-banen i England. (Arkivfoto). Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Golfspilleren Rasmus Højgaard har givet sig selv en lovende start på BMW PGA Championship i England.

Den 21-årige dansker fik ikke lov til at færdiggøre sidst hul på Wentworth-banen, da spillet blev afbrudt efter dronning Elizabeths død, men Højgaard indtager en delt niendeplads efter en stærk åbningsrunde.

Højgaard kunne notere syv birdies og to bogeys på sit scorecard på torsdagens 17 huller - fem under par.

Dermed er han tre slag fra førstepladsen, der indtages af en trio bestående af de to englændere Tommy Fleetwood og Andy Sullivan og nordmanden Viktor Hovland.

Tvillingbroren Nicolai Højgaard havde egentlig også gang i fin åbning, men en dobbeltbogey og bogey på 17. og 18. hul betød, at hans score endte på 71 slag - et slag under par.

Nicolai Højgaard er derfor nede på en delt 72.-plads efter første runde.

Næstbedste dansker på Wentworth-banen er Søren Kjeldsen, der er delt nummer 11, efter at nordjyden kom igennem de 18 huller i 68 slag, hvilket er fire under par.

Turneringen, der er en del af DP World Tour, har en samlet præmiesum på 59,5 millioner kroner.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.