Sport

Højgaard på delt femteplads efter god start på PGA-turnering

De danske Højgaard-brødre gik første runde af Houston Open sammen, hvor Rasmus Højgaard er førende dansker.

Den 23-årige golfspiller fra Billund Rasmus Højgaard gik natten til fredag i klubhuset på en delt femteplads i første runde af Houston Open i Texas. (Arkivfoto).
Den 23-årige golfspiller fra Billund Rasmus Højgaard gik natten til fredag i klubhuset på en delt femteplads i første runde af Houston Open i Texas. (Arkivfoto). Kenneth Richmond/Ritzau Scanpix

Rasmus Højgaard har fået en god start på PGA-turneringen Houston Open i Texas.

Natten til fredag ligger danskeren på en delt femteplads i første runde, der blev afbrudt på grund af mørke.

Han gik runden i 66 slag, hvilket svarer til fire slag under par.

Runden talte seks birdies, og var det ikke for to dobbeltbogeys, havde danskeren ligget i front.

Den plads deler amerikanske Gerard Ryan imidlertid med tre andre. Han gik runden i 65 slag og har en score på fem slag under par.

Højgaard er den foreløbigt bedste dansker i første runde, som han kunne gå sammen med sin tvilling, Nicolai Højgaard.

Nicolai Højgaard klarede ikke runden lige så godt som sin bror. Han gik runden i 69 slag, hvilket svarer til et slag under par.

Han ligger foreløbig på en delt 36.-plads med tre birdies og to bogeys. Denne plads deler han med danske Thorbjørn Olesen, der også er med i Houston Open.

Ligesom Nicolai Højgaard gik Olesen runden i 69 slag.

Også Niklas Nørgaard er med i Houston Open. Fire birdies og seks bogeys i første runde har givet ham en foreløbig placering som nummer 112.

Alle danskerne nåede i klubhuset, men enkelte spillere nåede ikke at færdiggøre runden, inden den blev afbrudt.

Runden ventes at forsætte klokken 14.30 dansk tid fredag.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden