Holger Rune blæser videre til semifinalen i Basel
Den 19-årige dansker skulle blot bruge en time og 20 minutter på at slå franske Arthur Rinderknech.
Opdateret kl. 23:21
Tennisspilleren Holger Rune er klar til semifinalen i indendørsturneringen i Basel.
Fredag aften vandt den 19-årige dansker over franske Arthur Rinderknech med 7-6, 6-2 på en time og 20 minutter.
Et tæt første sæt blev afgjort i en tiebreak, hvor Holger Rune til gengæld var aldeles suveræn. 7-0 endte tiebreaken, og dermed var første sæt hjemme.
Andet sæt blev mere overkommeligt for den danske teenager, der to gange fik brudt Rinderknech i franskmandens serveparti.
Kampen blev endda afsluttet med et rent servegennembrud.
Holger Rune vandt i sidste uge Stockholm Open og er inde i en sejrstime, der nu tæller otte kampe.
I lørdagens semifinale står danskeren over for Roberto Bautista-Agut fra Spanien.
Bautista-Agut rangerer som nummer 22 i verden, mens Rune er oppe på karrierens højeste placering som nummer 25. De to spillere har aldrig mødt hinanden.
I den anden semifinale mødes verdensetteren Carlos Alcaraz fra Spanien med canadieren Felix Auger-Aliassime.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.