tennis

Holger Rune rykket til mindre bane: Jeg er meget overrasket

Holger Runes kamp i anden runde af Stockholm Open er rykket til en bane, der ikke tillader tv-dækning.

Holger Rune møder onsdag Cristian Garin i anden runde af Stockholm Open. (Arkivfoto).
Holger Rune møder onsdag Cristian Garin i anden runde af Stockholm Open. (Arkivfoto). Andres Kudacki/Ritzau Scanpix

Holger Runes møde med chilenske Cristian Garin onsdag bliver ikke vist på tv.

Den 19-årige danskers kamp i anden runde af Stockholm Open er blevet rykket til en mindre bane, hvor det ikke er muligt med tilstrækkelig tv-dækning.

- Jeg er meget overrasket over, at jeg skal spille på en bane uden en god mulighed for tv og publikum, da vi har valgt denne turnering i Stockholm for at få mulighed for netop at spille i Skandinavien, siger Holger Rune til TV 2 Sport.

Ifølge Holger Runes mor og manager, Aneke Rune, havde han gerne ventet til torsdag med kampen, hvis det betød bedre mulighed for tv-dækning og publikum.

Aneke Rune slår samtidigt fast, at arrangørernes beslutning er taget til efterretning og med i vurderingen af næste års turneringsplanlægning.

Rune, der er seedet som nummer syv, slog mandag brasilianske Thiago Monterio i to sæt. Det skete på turneringens Centre Court.

Kampen mod Garin er den tredje på bane 1 onsdag, og den kommer næppe i gang før sent på eftermiddagen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden