Holger Rune taber til hollænder og udbygger skidt stime

Holger Rune har ikke vundet en kamp siden hans flotte kvartfinaleresultat under French Open.

Holger Rune har nu tabt seks kampe i træk. (Arkivfoto). <i>Christophe Archambault/Ritzau Scanpix</i>

Holger Rune har nu tabt seks kampe i træk. (Arkivfoto). Christophe Archambault/Ritzau Scanpix

I den indledende runde af en ATP-turnering i Hamburg tabte danske Holger Rune tirsdag til hollandske Tallon Griekspoor med sætcifrene 6-7, 5-7.

Dermed udbygger danskeren sin dårlige stime. Han har nu tabt seks kampe i streg siden hans flotte resultat med en kvartfinale ved French Open.

Holger Rune fik en fin start på opgøret mod hollænderen, der er nummer 47 på verdensranglisten.

Danskeren fik hurtigt brudt sin modstander, men Griekspoor fik siden tvunget første sæt ud i en tiebreak, som hollænderen endte med at vinde efter en tæt duel.

I andet sæt blev det til endnu en tæt affære, men Holger Rune fik ikke styr på sin serv, og det endte med at koste andet sæt og dermed kampen.

ATP-turneringen i Hamburg er en ATP 500-turneringen. Verdensranglistens nummer seks, spanieren Carlos Alcaraz, er topseedet i Hamburg.

Holger Rune var seedet som nummer otte.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.