Hollænder skriver historie med sin sjette OL-guldmedalje
Ireen Wüst satte olympisk rekord på 1500 meter og er nu den mest vindende hurtigløber på skøjter.
Hollandske Ireen Wüst har skrevet sig ind i historiebøgerne som den mest vindende hurtigløber på skøjter.
Det står klart, efter at hun mandag vandt guld på 1500 meter.
Guldmedaljen er hendes sjette, hvilket altså gør hende til den mest vindende skøjteløber ved vinter-OL gennem tiden.
Med triumfen har hun nu vundet i alt 12 medaljer fordelt over fem vinterlege, siden hun debuterede i Torino i 2006.
Wüst sikrede sejren foran den japanske verdensrekordholder Miho Takagi, som hun slog med knap et halvt sekund.
Den hollandske skøjteløber kom i mål med en tid på 1 minut og 53,28 sekunder, hvilket er ny olympisk rekord.
Ireen Wüst vil efter planen lægge skøjterne på hylden, når vinterlegene i Beijing er slut.
/ritzau/Reuters
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.