Sport

Hvis FCK slår Malmö FF venter Basel i afgørende CL-runde

FC Basel bliver sidste modstander før ligaspillet for FC København, hvis altså FCK avancerer mod Malmö FF.

FCK har fået en fin start på sæsonen, senest med en sejr over Fredericia i Superligaen.
FCK har fået en fin start på sæsonen, senest med en sejr over Fredericia i Superligaen. Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 13:15

Hvis FC København spiller sig forbi Malmö FF i tredje runde af Champions League-kvalifikationen, skal de danske fodboldmestre møde schweiziske FC Basel i playoffrunden.

Det står fast efter lodtrækningen i schweiziske Nyon hos Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

Efter playoffrunden venter selve ligaspillet i Champions League.

Men først skal FCK forbi de svenske mestre på den anden side af Øresundsbroen. Første kamp spilles på svensk grund tirsdag aften, mens der er returkamp i København i næste uge.

De potentielle kampe mod Basel finder sted 19. eller 20. august i først Basel, hvorefter returkampen spilles 26. eller 27. august.

Hvis FCK ikke spiller sig videre mod Malmö FF, ryger FCK over i Europa Leagues playoffrunde. Altså runden inden ligaspillet i Europa League.

Her bliver modstanderen i så fald Sigma Olomouc fra Tjekkiet. Første kamp vil i givet fald spilles i København 21. august, mens returkampen skal spilles 28. august.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden