Fodbold

Indskiftet Mæhle netter og sparker Atalanta videre

Joakim Mæhle leverede et succesfuldt indhop for Atalanta i onsdagens pokalkamp mod Venezia.

BSC Young Boys vs Atalanta - UEFA Champions League 2021-2022
BSC Young Boys vs Atalanta - UEFA Champions League 2021-2022 Marcio Machado/Ritzau Scanpix

Den danske landsholdskomet Joakim Mæhle fortsætter de gode takter for sin italienske klub, Atalanta.

Onsdag startede wingbacken ganske vist ude i pokalkampen mod Venezia, men Mæhle kom ind med godt et kvarter igen og scorede kampens sidste mål til slutresultatet 2-0.

Dermed var han kraftigt medvirkende til, at Atalanta nu er klar til kvartfinalerne i den italienske pokalturnering Coppa Italia. Her venter vinderen af kampen mellem Napoli og Fiorentina.

Mens nordjyden har været voldsomt målfarlig på landsholdet, har han været mere tilbageholdende med scoringerne for Atalanta.

Scoringen onsdag var hans anden for klubben i sin kamp nummer 47.

Den kommer, blot tre dage efter han scorede sit første mål for Bergamo-klubben i Serie A-opgøret mod Udinese.

Mæhle kom til klubben fra belgiske Genk i december 2020. Han underskrev ved den lejlighed en femårig kontrakt.

På det danske A-landshold står han noteret for 23 kampe og 8 scoringer indtil videre.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden