Sport

Ineos' spanske klatrer udgår af Touren med bækkenbrud

Spanske Carlos Rodriguez stiller ikke til start på 18. etape. Han styrtede onsdag og fik et brud på bækkenet.

Carlos Rodriguez har haft svært ved at finde melodien i de høje bjerge i dette års Tour de France. Onsdag styrtede han voldsomt, og nu er han udgået. (Arkivfoto).
Carlos Rodriguez har haft svært ved at finde melodien i de høje bjerge i dette års Tour de France. Onsdag styrtede han voldsomt, og nu er han udgået. (Arkivfoto). Loic Venance/Ritzau Scanpix

Ineos' spanske bjerghåb Carlos Rodriguez er udgået af Tour de France inden løbets kongeetape torsdag.

Det skriver det britiske cykelhold på X.

Rodriguez styrtede voldsomt på onsdagens 17. etape, og de efterfølgende undersøgelser har vist, at spanieren har pådraget sig et brud på bækkenet.

Den 24-årige klatrer havde inden onsdagens voldsomme styrt haft svært ved at finde melodien i dette års Tour.

På flere af de store bjergetaper hidtil lykkedes det ellers spanieren at ramme det rigtig udbrud, men i finalerne har han ikke haft niveauet.

Hans bedste placering på en etape var en 11.-plads på 14. etape, der sluttede på toppen af Superbagnères.

Rodriguez blev i 2023-udgaven af Tour de France nummer fem og vandt undervejs en etape, mens han sidste år sluttede på en samlet syvendeplads.

Derudover vandt han i 2024 Romandiet Rundt og har etapesejre i blandt andet Baskerlandet Rundt og Critérium du Dauphiné på cv'et.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden