Ingen spillerflugt i Jammerbugt FC - indtil videre

Klaus-Dieter Müller arbejder fortsat på at skaffe de penge, der skal til for at få Jammerbugt FC tilbage på den tyske klubejers hænder

Jammerbugt FC-spillerne er indtil videre ikke flygtet trods overhængende risiko for konkurs. <i>Arkivfoto: Lars Pauli</i>

Jammerbugt FC-spillerne er indtil videre ikke flygtet trods overhængende risiko for konkurs. Arkivfoto: Lars Pauli

PANDRUP:Nogle gange siger man, at intet nyt er godt nyt. Det er ikke tilfældet for Jammerbugt FC i disse dage. Klaus-Dieter Müller, der indtil mandag formiddag ejede 2. divisionsklubben skal fremskaffe noget kapital. Nærmere bestemt 400.000 kroner, hvis det ikke skal ende med, at kurator erklærer klubben konkurs om mindre end to uger. 

Klaus-Dieter Müller fortalte til Nordjyske i kølvandet på mandagens konkursdekret, at han agtede at betale den gæld, der har ophobet sig i klubben, så han kan få lov at køre Jammerbugt FC videre. Mandagens melding gik endvidere på, at tyskeren forventede, at lovede penge ville lande på kontoen i løbet af to til tre dage. 

Da Nordjyske onsdag var i kontakt med Klaus-Dieter Müller var der endnu ikke noget nyt at berette. 

- Indtil videre er der ikke noget nyt at fortælle om. Jeg regner stadig med, at pengene kommer meget snart, og så kan vi få den her sag ud af verden, siger Klaus-Dieter Müller. 

Fordi der er udstedt et konkursdekret mod Jammerbugt FC, er alle klubbens spillere i realiteten fritstillede og kan gå ud og finde nye klubber. Det har indtil videre ikke afstedkommet den spillerflugt, som man ellers kunne forvente. 

- Det ender nok med, at en eller to af spillere forlader klubben, men det er ikke min fornemmelse, at flere spillere vil forlade Jammerbugt FC. De er loyale mod klubben og vil gerne spille videre, siger Klaus-Dieter Müller. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.