Sport

Inter udnytter mestrenes nederlag til at tage føringen

Rasmus Højlund og Napoli tabte til Bologna, og så kunne Inter rykke forbi Serie A med en sejr over Lazio.

Ange-Yoan Bonny stod for den anden scoring, da Inter dukkede Lazio i Milano.
Ange-Yoan Bonny stod for den anden scoring, da Inter dukkede Lazio i Milano. Luca Bruno/Ritzau Scanpix

Serie A har fået nyt tophold. Med en sejr på 2-0 over Gustav Isaksens Lazio er Inter ny duks i Italiens bedste fodboldrække.

Det skyldes, at mesterholdet Napoli med Rasmus Højlund fra start dummede sig ude mod Bologna tidligere søndag. Napolitanerne tabte 0-2.

Dermed forblev Napoli på 22 point, så både AS Roma og Inter kunne rykke forbi. Det gjorde begge hold, som nu er på 24 point, men Inter har den bedste målscore.

Milano-klubben fik en drømmestart på opgøret mod Lazio, som havde Isaksen med i de første 65 minutter.

Der var blot spillet tre minutter, da den argentinske angriber Lautaro Martinez sendte hjemmeholdet i front.

Den stilling blev der først ændret ved et pænt stykke inde i anden halvleg. Her var det Ange-Yoan Bonny, som alene med Lazio-keeper Ivan Provedel gjorde det til slutresultatet 2-0.

Roma vandt sin kamp søndag med samme cifre over Udinese.

Napoli ligger a point med AC Milan bag Roma og Inter.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden