Fodbold

Inters modstander møder ikke op til planlagt kamp

Inter-spillerne varmede forgæves op til torsdagens møde mod Bologna, og flere aflysninger følger torsdag.

Serie A - Bologna v Inter Milan
Serie A - Bologna v Inter Milan Jennifer Lorenzini/Reuters

Serie A's førerhold, Inter, var torsdag mødt op til årets første ligakamp, der skulle afvikles fra 12.30, men den blev ikke til noget.

Hjemmeholdet Bologna, der har danske Andreas Skov Olsen i sin trup, mødte således ikke op til opgøret.

Coronasmitte og uklare regler er årsagen til Bolognas fravær og det besynderlige forløb, hvor Inter-spillerne varmede op på banen, selv om de vidste, at kampen ikke ville blive til noget.

Ifølge Serie A's protokoller skal et opgør gennemføres, hvis holdene har 13 kampklare spillere inklusiv en målmand.

Dog kan lokale sundhedsmyndigheder tvinge et hold i karantæne, hvis der er udbredt coronasmitte i dennes trup, og det er tilfældet for Bologna.

Det samme gælder yderligere tre kampe i Serie A, der står til afvikling torsdag.

Torino, Salernitana og Udinese er nemlig også i karantæne, hvorfor deres kampe torsdag ifølge ligaens regler bliver aflyst 45 minutter efter den oprindelige kampstart.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden