død og døende

Ishockeymålmand for AaB's kvindehold er død

AaB's ishockeyhold skriver i et opslag på Facebook, at ishockeymålmanden Louise Aksglæde er død.


Opdateret kl. 23:09

Ishockeymålmanden Louise Aksglæde er død. Hun blev 39 år.

Det oplyser AaB's kvindehold, som hun spillede for, i et opslag på Facebook.

AaB modtog mandag morgen nyheden om, at hun var død sent søndag aften efter kort tids sygdom.

- Vores tanker går til Louises familie i denne svære tid. Der er ingen tvivl om, at du efterlader et kæmpe tomrum i omklædningen, skriver klubben.

AaB spiller i den bedste ishockeyliga for kvinder i Danmark.

Også Louise Aksglædes tidligere klub Odense Ishockey Klub har markeret dødsfaldet på sin facebookside.

- Louise, du var det sejeste og varmeste menneske, man kunne kende, og vi vil mindes dig og vores fælles oplevelser, skriver klubben blandt andet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden