Offensivspiller overtager trænerrolle i Jammerbugt

På grund af flere udskiftninger i trænerteamet har man nu tilbudt jobbet til en af spillerne

Cheftræner Nabil Trabelsi (tv.) og Sead Gavranovic (th.). Arkivfoto: Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Cheftræner Nabil Trabelsi (tv.) og Sead Gavranovic (th.). Arkivfoto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

FODBOLD:Jammerbugt FC's Sead Gavranovic bliver den kommende forårssæson spillende assistenttræner for klubben. Indtil videre løber aftalen dog kun sæsonen ud.

Med flere udskiftninger i trænerteamet over vinterpausen, har Sead Gavranovic nu valgt at takke ja til jobbet som assistenttræner i klubben. Det er blandt andet afskeden med den tidligere cheftræner, Bo Zinck, som er skiftet til en stilling som værende head og sport, der har forårsagede rokeringer.

I hans sted er det nemlig den tidligere assistenttræner Nabil Trabelsi, som har overtaget posten som cheftræner, mens den anden tidligere assistenttræner Jan Rasmussen har valgt at stoppe.

– Jeg har selvfølgelig gjort mig mange overvejelser i forhold til dette. Jeg har længe gået med tanken om, at jeg på sigt gerne ville prøve trænergerningen, når jeg selv var færdig med at spille. Nu opstod der så pludselig en mulighed for mig, hvor jeg kunne kombinere begge ting og få lov at snuse til den anden side af linjen. Samtidigt har jeg også muligheden for at hjælpe holdet inde på banen, når der er brug for det, og det, synes jeg, lyder vildt tiltalende for mig lige nu, udtaler Sead Gavranovic til Jammerbugt FC's hjemmeside.

– Hovedårsagen til, at jeg tog rollen, er nok, at jeg har været med i så mange år og har været med på rejsen fra 2. division. Så jeg synes, jeg havde et ansvar, nu vi er nået så langt som klub, og nu befinder os i NordicBet Ligaen. Det giver mig en mulighed for at være med til at påvirke, hvordan vi gør mange af tingene, både på og udenfor banen, og derved forhåbentlig bevare mange af de dyder, som vi også har været kendt for tidligere.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden