Jumbo-Visma og Roglic får flyvende start på Vueltaen
Det endte med en sejr til Jumbo-Visma på fredagens holdtidskørsel i Vuelta a Espana.
Opdateret kl. 21:03
MÜNCHEN: Førstedagen af Vuelta a Espana bød på hollandsk triumf.
Det hollandske cykelhold Jumbo-Visma vandt nemlig 1. etape af Vueltaen. Det var en holdtidskørsel på 23,3 kilometer med målby i hollandske Utrecht.
Dermed fik Primoz Roglic, Jumbo-Vismas kaptajn, en god start på etapeløbet, hvor han udset til at kunne blande sig om den samlede sejr. Roglic har vundet Vueltaen de seneste tre år.
Jumbo-Visma viste fornemt samarbejde på hele ruten, og det blev til en tid på 24 minutter og 40 sekunder med en gennemsnitsfart på over 56 kilometer i timen.
Holdet var godt hjulpet på vej af tempospecialister som Rohan Dennis, Edoardo Affini og Sepp Kuss.
Ineos, der har Richard Carapaz som kaptajn, endte på andenpladsen - 13 sekunder efter vinderholdet.
Jumbo-Visma lod hollænderen Robert Gesink køre først over stregen, og det betyder, at han skal køre i den røde førertrøje på lørdagens etape.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.