Fodbold

Juventus-anfører meldes ude i tre uger

Giorgio Chiellini ser ud til at misse det første af to opgør mod Villarreal i Champions League.

Juventus-stopperen Giorgio Chiellini kommer til at gå glip af flere kampe med en skade.
Juventus-stopperen Giorgio Chiellini kommer til at gå glip af flere kampe med en skade. Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Juventus skal i den kommende tid undvære klubbens anfører, Giorgio Chiellini, der meldes ude på grund af en lægskade.

Det oplyser den italienske storklub i en pressemeddelelse tirsdag.

Den 37-årige midtstopper måtte gå skadet ud efter 75 minutter i søndagens hjemmesejr mod Verona i Serie A.

Ifølge flere italienske medier ventes klubkaptajnen ude i omkring tre uger.

Det betyder, at han kommer til at misse en kvartfinale i den italienske pokalturnering, tre ligakampe og den første af to ottendedelsfinaler i Champions League mod Villarreal.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden