Kabanov fejrer guldet med familien: Det er det vigtigste for mig
I kølvandet på Aalborg Pirates 4-1-sejr og samlede finalesejr over Rungsted var der stor glæde hos Kirill Kabanov over meget mere end DM-guldet
Opdateret kl. 19:49
AALBORG: Det har været en decideret drømmesæson for Aalborg Pirates, men der var én spiller, der har undervejs oplevede et mareridt og måske stadig gør det i nogen grad. Det er naturligvis Aalborgs stærke forward Kirill Kabanov, der for få måneder siden måtte sidde magtesløs i Danmark, mens hans kone og to sønner var fanget i Ukraine.
Søndag kunne han fejre DM-guldet sammen med sin familie, og det var noget, der satte tankerne i gang hos den sympatiske russer, der kort efter pokalen var kommet på Aalborg-hændet fik selskab af sine sønner og kone på isen. Alt imens de løb rundt, var der tid til lidt refleksion hos Pirates-profilen.
- Jeg spiller sammen med nogle fantastiske mennesker i en fantastisk klub, der har nogle fantastiske fans. Det er det, der fylder mest hos mig lige nu. Jeg er så glad for, at jeg kunne være med til at skaffe noget succes til klubben, siger Kirill Kabanov.
Det vigtigste for Kabanov var dog ikke selve titlen. Det var mest den oplevelse, som han fik sammen med familien søndag eftermiddag.
- Det her er en dag, jeg vil huske resten af livet. Det er stort det her, men det største og det vigtigste for mig er, at jeg kan fejre det sammen med mine sønner og min kone, siger Kirill Kabanov.
Den tidligere NHL-spiller har hele tiden haft troen på, at det ville blive en god sæson for Aalborg Pirates.
- Helt fra begyndelsen af sæsonen kunne jeg fornemme, at vi ville få meget succes. Det dejligt, at vi kan give noget tilbage til fansene. De har ventet på det her i flere år. Jeg er så glad for, at jeg har været med til at vinde den her titel, for det kan betale lidt tilbage på den opbakning, jeg har fået, siger Kirill Kabanov.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.