AaB

AaB stempler ind i topstriden efter femte hjemmesejr i træk

AaB har fundet melodien på Aalborg Portland Park. Lørdag hentede Steffen Højers mandskab den femte liga-sejr på stribe på eget græs.

AaB's Kornelius Normann har scoret til 1-0 I Betinia Liga-kampen mellem AaB og Lyngby BK på Aalborg Portland Park i Aalborg , lørdag den 25. oktober 2025. 
AaB's Kornelius Normann har scoret til 1-0 I Betinia Liga-kampen mellem AaB og Lyngby BK på Aalborg Portland Park i Aalborg , lørdag den 25. oktober 2025.  Foto: Henning Bagger/Scanpix

Opdateret 27. oktober 2025 kl. 14:58

AaB har kontakt til de sjove pladser i Betinia Ligaen. Det er fakta efter lørdagens sejr over Lyngby på Aalborg Portland Park. 

Den femte hjemmesejr i træk kom efter den mest helstøbte præstation i denne sæson af Steffen Højers tropper i hvert fald, når der ses på modstanderens kvalitet. 

AaB - Lyngby BK 3-2 (2-0)

  • Fodbold, 1. division
  • Mål: 1-0 Kornelius Normann (9. minut), 2-0 Nicklas Helenius (12. minut), 2-1 Isak Thorvaldsson (62. minut), 3-1 Kornelius Normann (67. minut), 3-2 Frederik Gytkjær (82. minut)
  • Advarsler:  Nicklas Helenius, Mads Bomholt, AaB
    Isak Thorvaldsson, Lyngby
  • AaB's hold (4-3-3): Vincent Müller - Andreas Maarup, Benjamin Tiedemann, Noel Arnorsson, Marc Nielsen (Cornelius Olsson, 83. minut) - Mads Bomholt, Andres Jasson, Oliver Ross (Alexander Håpnes, 55. minut) - Kelvin John, Nicklas Helenius (Valdemar Møller, 73. minut), Kornelius Normann (Markus Kaasa, 83. minut).
  • Tilskuere: 4711

Trods skadesafbud fra de tre forsvarsprofiler Elison Makolli, Mikkel Kallesøe og Adam Andersson holdt AaB stand, selv om der kom pres på i slutfasen efter Frederik Gytkjærs reducering godt ti minutter før slutfløjtet. 

Lyngbys afsluttende pres kom efter, at Kornelius Normann, igen viste at han er glad for at spille på hjemmebane. Denne gang leverede han to scoringer. Det var tredje kamp i træk på hjemmebane, at nordmanden kom på tavlen.

AaB er med sejren blot tre point efter Hvidovre på andenpladsen, mens der er seks point til topholdet Hillerød, der lørdag vandt 2-1 på udebane over Hobro. 

 Du kan genlæse vores liveblog fra AaB's sejr over Lyngby herunder.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden