AaB

Forbandelsen blev brudt - AaB vandt efter 327 dage. Se vores liveblog fra kampen

AaB har igen kontakt med midterfeltet i 1.division efter en overlegen og tiltrængt sejr på hjemmebane, der bød på scoring efter 20 sekunder

AaB's Nicklas Helenius jubler over scoringen til 1-0 I Betinia Liga-kampen mellem AaB og Hvidovre IF på Aalborg Portland Park i Aalborg , fredag den 22. august 2025. 
AaB's Nicklas Helenius jubler over scoringen til 1-0 I Betinia Liga-kampen mellem AaB og Hvidovre IF på Aalborg Portland Park i Aalborg , fredag den 22. august 2025.  Foto: Henning Bagger/Scanpix

Opdateret kl. 00:02

327 dage skulle der gå, fra AaB i september 2024 vandt 3-0 over Sønderjyske til nordjyderne igen kunne juble over en sejr på Aalborg Portland Park. 

Superligaen er i mellemtiden blevet skiftet ud med 1.division, og derfor var modstanderen Hvidovre. De fik en øretæve på hele 4-0. '

AaB - Hvidovre IF 4-0 (1-0)

  • Fodbold, 1. division
  • Mål: 1-0 Nicklas Helenius (1. minut), 2-0 Nicklas Helenius, straffe (64. minut), 3-0 Mads Bomholt, (84. minut), 4-0 Bertram Skovgaard (93. minut)
  • Advarsler: Marius Elvius, Hvidovre.
  • AaB's hold (4-3-3):  Vincent Müller - Mikkel Kallesøe (Frederik Børsting, 46. minut), Elison Makolli, Cornelius Olsson, Noel Arnorsson - Mads Bomholt, Alexander Håpnes (Marcus Bonde, 88. minut), Andres Jasson - Kelvin John (Bertram Skovgaard, (88. minut), Nicklas Helenius (Valdemar Møller, 64. minut), Oliver Ross (Andreas Maarup, 81. minut).
  • Tilskuere: 4332

Nicklas Helenius åbnede scoringen allerede efter 20 sekunder, da han headede en helkikset afslutning fra Oliver Ross i mål. 

Hvidovre havde deres muligheder inden pausen, men det var fortjent at AaB kunne gå i omklædningsrummet med en føring. 

Efter pausen var der klasseforskel. Helenius fordoblede føringen på et straffespark, Mads Bomholt udnyttede en ripost og Bertram Skovgaard lukkede festen med en smuk scoring fra kanten af feltet . 

AaB får med sejren helt sikkert masser af tiltrængt selvtillid og kontakt med midterfeltet i tabellen. 

Du kan læse vores liveblog fra den flotte 4-0 sejr herunder.  

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden